Viden om

Flere og flere mennesker får stress, og det har ofte store konsekvenser for deres helbred, deres familie, deres nuværende arbejde og deres karriere. Men sådan behøver det ikke at være. Det er ikke kun den stressede som påvirkes af situationen. Der er, for hver én stresset person, i gennemsnit 10-12 andre personer der ligeledes påvirkes kraftigt og som bør få hjælpe og støtte til håndtering af situationen.
 
“Mere end 35.000 danskere er hver dag sygemeldt pga. stress”. Og det er kun dem som er registreret… spørgsmålet er ikke om det tal er for lavt, men hvor stort tallet reelt er. Da dette område er en ren politisk bombe under sundhedssystemets omkostninger, er det noget som forsøges at tales ned. Udfordringerne forsvinder bare ikke. Og med det stigende pres på arbejdsmarkedet og i det private, så bliver tallene blot højere og højere for hver dag.
Er du en ad de mange stressede som ønsker hjælp? Eller er du pårørende til en stresset person, som søger information og hjælp til at håndtere situationen? Så er du kommet det rigtige sted hen.
Stress viser sig i mange afskygninger, og er ofte svær at acceptere for mange mennesker. De fleste mener ikke, at de er stresset, men blot en smule travl i hverdagen og det forsvinder når bare….. eller “…det har intet med stress at gøre…”.
 
Der er et par ting, som er vigtige at forholde sig til:
 
– Hvad er stress?
– Hvad er symptomerne og hvorfor er vi stresset?
– Hvad er StressCoaching i forhold til psykolog?
– Hvordan kommer man af med stress?
– Hvordan undgår man stress i fremtiden?
– Aftal en tid med en StressCoach
Hvad er stress?
Den korte udgave er, at det er en alarmtilstand for din krop. Og hvis der skal lidt flere ord på, vil det være, at Stress er en meget grundlæggende og livsvigtig, biologisk reaktion hos både mennesker og dyr. Selv primitive dyr, som f.eks. fluer, bliver stressede. Biologisk set hjælper stress os til at håndtere farlige eller truende situationer. Stress gør, at din krop og hjerne kan gå fra hvile til en ekstra høj aktivitet på få sekunder. Det er en slags ”turbo”-effekt. Du bliver årvågen og får en ekstraordinær fysisk styrke. Om der er tale om reelle trusler, eller om det er indbildning, gør ikke nogen forskel biologisk set.
Stress er en meget grundlæggende og livsvigtig, biologisk reaktion hos både mennesker og dyr. Selv primitive dyr, som f.eks. fluer, bliver stressede. Biologisk set hjælper stress os til at håndtere farlige eller truende situationer. Stress gør, at din krop og hjerne kan gå fra hvile til en ekstra høj aktivitet på få sekunder. Det er en slags ”turbo”-effekt. Du bliver årvågen og får en ekstraordinær fysisk styrke. Om der er tale om reelle trusler, eller om det er indbildning, gør ikke nogen forskel biologisk set.
For de oprindelige mennesker var stress helt afgørende for at kunne overleve. Ved en fare måtte de kæmpe eller flygte. Selv om vores levevis har ændret sig meget siden dengang, så er vores biologiske reaktioner nøjagtig de samme.
Den biologiske stressreaktion er styret af hormoner. Vi kan sammenfatte begrebet stress på følgende måde:
 
Stress er en hormonel tilstand, 
der gør, at du kan yde en ekstraordinær indsats i en presset situation
At blive stresset kræver en grund – en såkaldt ”stressfaktor”. Når du udsættes for en stressfaktor, laver du ubevidst en vurdering af situationen ud fra ”din virkelighed”. ”Din virkelighed” er den måde, du er på, og den måde, du ser verden på. Hvis resultatet af din vurdering er, at der er eller kan opstå en trussel eller en ubehagelig situation, så vil din hjerne frigive stresshormoner. Dette er vist skematisk på figuren nedenfor.
En stressfaktor er en omstændighed eller en grund til, at du MULIGVIS bliver stresset. Det kan være en fysisk skade, noget du oplever, eller noget du tænker.
Jeg vil ikke behandle fysiske skader her, bortset fra at nævne, at hvis du f.eks. brækker et ben eller bliver skadet på anden vis, så vil du få en stressreaktion. Stress gør din krop i stand til at håndtere situationen bedre.
De fleste stressfaktorer har forbindelse til omgivelserne. Det kan være travlhed på arbejdet, konflikter, trusler, ansvar, følelsen af at have for lidt tid, ikke at få arbejdsliv og privatliv til at hænge sammen, arrangementer, jul, fødselsdage, usikkerhed, frygt, angst, sygdom, død blandt de nærmeste osv.
Men nogle stressfaktorer findes kun i dine egne tanker. Hvis du tænker tilbage på en tidligere stressende situation, så kan du faktisk på ny fremkalde stress. Du kan også fremkalde stress ved at forestille dig en mulig farlig eller ubehagelig situation.
”Din virkelighed” er den måde, du er på som person, og den måde, som du ser verden på. Vi har alle en forskellig opfattelse af, hvordan ”virkeligheden” er. Dvs. hvad der er rigtigt eller forkert, hvad der er godt eller skidt, hvad der er sikkert eller farligt osv.
Som du måske ved, så kan en given omstændighed stresse nogle mennesker, mens andre ikke bliver stressede. Om der udløses stress eller ej afgøres nemlig ikke alene af selve situationen, men også af personernes forskellige tankegange.
Vi har alle sammen forskellige evner, forskellige ressourcer, forskellig energi, forskellige erfaringer, forskellige livsfilosofier og forskellige personligheder.
Du skal vide, at du er unik, og at du derfor er forskellig fra alle andre mennesker.
Vi er lige så forskellige i den måde vores hjerner fungerer på, som i vores udseende.
Du vurderer ubevidst situationen ved at sammenligne stressfaktoren med ”din virkelighed”. Du vurderer, hvorvidt det er en reel eller mulig fare eller ubehagelig situation. Denne vurdering sker nede i nogle af de dybeste lag af din hjerne.
Da vurderingen sker ubevidst, vil du nogle gange ikke være bevidst om stressen. Andre gange vil den virke ulogisk på dig. Desuden kan du ikke uden videre håndtere en stresssituation med fornuft, viljestyrke og bevidste tanker. Du kan sammenligne dette med en fobi. Du kan f.eks. ikke håndtere højdeskræk med fornuft. På samme måde kan du ikke altid håndtere stress med fornuft.
Så længe du inderst inde tror, at du kan håndtere en situation og undgå ubehagelige konsekvenser, så bliver du ikke stresset, uanset hvor travlt du har, og uanset hvor svær situationen er.
Hvis du derimod har en følelse af ikke at kunne håndtere en situation, eller en følelse af at situationen kan få ubehagelige konsekvenser, så bliver du stresset. Det er dog langt fra sikkert, du overhovedet opdager det, når det sker.
Når du bliver stresset, uanset årsag, så frigiver hjernen stresshormoner.
Stresshormoner gør dig årvågen og giver dig en ekstraordinær styrke. De påvirker både din krop og din hjerne.
Den biologiske reaktion er kompleks, men der er to primære hormoner, som spiller en vigtig rolle i processen. Det er adrenalin og kortisol.
Den første hormonrespons, du får, er frigivelse af adrenalin. Du har sikkert hørt om adrenalin. Det gør din krop og hjerne klar til at håndtere en udfordring eller risiko. Det er bl.a. det, der sker, når du bliver forskrækket eller nervøs.
Adrenalin forårsager en række ændringer i din krop. Det får dit hjerte til at slå hurtigere, dvs. øger din puls. Det får din vejrtrækning til at blive mere intens. Det gør, at der kommer mere blod til musklerne. Det øger dit blodtryk. Det ændrer blodsammensætningen, så du bedre vil kunne klare en skade. Og dette er blot nogle af virkningerne.
Et kort øjeblik efter frigivelsen af adrenalin frigives hormonet kortisol. Dette er et vigtigt hormon, som f.eks. medvirker til, at din krop kan omsætte sukker og fedt til energi til gavn for musklerne. Du tærer bogstaveligt talt på din krop, så du er klar til at kæmpe eller flygte. Du kan nogle gange mærke, hvordan dine muskler i en stresssituation er spændte og sitrer, fordi de er klar til at blive brugt.
I naturen, hvor du ville kæmpe eller flygte, ville du hurtigt få brændt stresshormonerne af igen. Men hvis du ikke afreagerer ved stresspåvirkningen, så forbliver stresshormonerne i din krop i længere tid. Og det er, hvad der ofte sker i vores moderne samfund.
Efter en enkelt stressoplevelse vil hormonbalancen ret hurtigt komme tilbage til det normale igen. Hvis du derimod er stresset i længere tid, dvs. dage eller uger, så kommer du ikke af med det forhøjede niveau af stresshormoner i din krop. Og det har konsekvenser.
Som du måske kan forstå, så er stress et samspil mellem din krop og din hjerne. Du kender til sådanne samspil fra andre sammenhænge.
Som du nok ved, så kan hormoner påvirke vores tanker og psyke. F.eks. har teenagere en konstant ændring af hormoner i deres krop, hvilket påvirker deres tanker og humør. Gravide kvinder gennemgår også hormonelle forandringer, der kan give sig udslag i ændringer i deres sind, temperament og endda spisevaner.
Du kender også til situationer, hvor tanker påvirker kroppen. F.eks. reagerer mange mennesker voldsomt blot ved at se en edderkop eller en mus. Og nogle mennesker rødmer blot ved at tænke på noget pinligt.
Samspillet mellem kroppen og hjernen er altså kendt, og dette samspil har du også, når du bliver stresset. Dine tanker frigiver stresshormoner. Og stresshormoner påvirker bl.a. din psyke!
Det er vigtigt, at du forstår, at der er en sammenhæng mellem tanker, følelser og kroppen. Dine tanker påvirker din krop. Det er stress et tydeligt eksempel på. Kroppen påvirker også dine tanker og følelser. Det er en hormonel ubalance et tydeligt eksempel på. Andre eksempler er intimitet og smerte.
Du har nu fået et billede af, hvad stress er, og hvordan stress opstår. Du ved også, at krop, tanker og følelser hænger sammen. Du får brug for denne viden senere i bogen. Husk især begreberne ”stressfaktor” og ”din virkelighed”.
Hvad er symptomerne og hvorfor er vi stresset?
Det er din krop, der fortæller dig, hvor stresset du er. Derfor er det meget vigtigt, at du bliver opmærksom på de stresssignaler, den sender dig.
Din krop sender tusindvis af signaler, før din stress bliver alvorlig. Det er bare ikke altid, vi lytter til disse signaler. Det, du skal lære, er at reagere på de tidligste stresssignaler. Jo tidligere du fanger dine stresssignaler, jo lettere er det at håndtere stressen.
Det kan lade sig gøre at måle stress i kroppen. Som du så i forrige kapitel, så kan man faktisk måle hjerneaktiviteten og ud fra de forskellige hjerneaktivitetstyper se, hvor stresset man er. Man vil også kunne tage en blodprøve og måle niveauet af stresshormoner. Dette er dog ikke en del af det, som sundhedssystemet tilbyder i dag. Derfor skal du lære selv at finde ud af, hvor stresset du er, ud fra kroppens stresssignaler.
I de følgende afsnit er stresssignalerne grupperet efter graden af alvor. Du kan finde ud af, om du er i grønt, gult eller rødt område.
Bemærk, at stresssignalerne i dette kapitel er typiske eksempler på stresssignaler og altså ikke komplette lister. Stresssignaler er desuden meget forskellige forskellige fra person til person, og dine signaler kan sagtens være anderledes end de nævnte.
Du skal også være opmærksom på, at signalerne fra kroppen kan skyldes andet end stress.
Grønne signaler er OK. Ved grønne signaler er din krop i en ”her og nu”-stresstilstand. Eksempler på grønne signaler er:
  • Midlertidig hjertebanken
  • Ændret vejrtrækning
  • Midlertidig rysten
  • Tics
  • Kortvarige muskelspændinger
  • Sved, f.eks. på håndfladerne
  • Bliver bleg
  • Tørhed i munden
  • ”Sommerfugle i maven”
  • ”Får kolde fødder”
  • Tissetrang
Dette er signaler, som kommer af, at du får adrenalin i kroppen. For at finde dine egne grønne signaler, så skal du prøve at tænke på, hvordan du føler det, når du er spændt, nervøs eller bliver forskrækket. Muligvis har du andre grønne signaler end dem, der er nævnt ovenfor.
Gule signaler er lejlighedsvis OK. Du kan godt ”køre overfor gult”, hvis du skal nå noget meget vigtigt. Men gør det ikke for ofte. Eksempler på gule signaler er:
  • Træthed
  • Sover dårligt om natten
  • Uro i kroppen
  • Indre modstand mod at lave ting
  • Irritabel
  • Lettere til tårer
  • Tavs og indadvendt
Du har sikkert oplevet flere af disse signaler. De er dine advarselslamper. Når du får et eller flere gule signaler, så ved du, at du er i farezonen.
Ved gule signaler er din krop og psyke ude af balance. Din krop siger, ”pas bedre på mig”. Det er i orden med en sådan ubalance i en kort periode. Men efter en tid med gule signaler skal du have stressen ud af kroppen igen. Det er vigtigt, at din krop og din hjerne kommer sig helt! Du skal restituere.
Stop for rødt! De røde signaler er alvorlige. Din krop råber, ”STOP!” Du bør overveje at kontakte din læge. Hvis lægen ikke kan finde en anden årsag, så skyldes det sandsynligvis stress. Uanset om de røde signaler skyldes stress eller andet, så bør du finde årsagerne og gøre noget ved dem. Eksempler på røde signaler er:
  • Mere glemsom / fraværende
  • Aggressiv
  • Eksem
  • Forværring i sygdom
  • Uforklarlige smerter
  • Mindre social
  • Øget forbrug af stimuli (alkohol, kaffe, cola osv.)
  • Fordøjelses- og maveproblemer
  • Blødningsforstyrrelser
  • Manglende erkendelse af stress
Du er måske allerede ”kørt overfor rødt” nogle gange, uden det har haft nogle umiddelbare konsekvenser. Men det får det før eller siden!
Det værste er, at du faktisk kan miste erkendelsen af stress. Du kan komme så langt ud, at du undertrykker eller ignorere alle dine stresssignaler. Prøv en gang imellem at spørge dine medmennesker, om du virker stresset.
Selv med blot ét rødt signal bør du gør noget. Din effektivitet, dit overblik og din kreativitet er reduceret. Hvis du har flere røde signaler, og det ikke er midlertidigt, så vil det langsomt blive værre og værre. Hvis du ikke selv kan takle situationen og vende udviklingen, så bør du søge hjælp.
Aftal en tid med en StressCoach
Ring på +45 2424 2389, for en uforpligende dialog.
Ovenfor er der brugt uddrag fra bogen “Stress eller ikke stress, valget er dit”af Bjarne Toftgård, som også indgår i mit stresscoaching arbejde.