Løsninger

IMG_7384

StressCare hjælper med det hele – den personlige del, de pårørende, arbejdsgiveren, konflikter og fremtiden.

Stress er individuel – Symptomerne er det du oplever, dem får vi styr på og er vejen til løsningen. Løsningen kræver årsagsbehandling, som er den mentale del – vi arbejder med de værktøjer der virker.

Afstressning er individuel – de 8 møder er rammen, men indholdet tilpasses den enkelte. Du vil i fremtiden selv have værktøjerne, og undgå stres.

Jeg vil anbefale et forløb med en Stress specialiseret Coach, med erfaring. Og gerne en der har egne erfaringer med stress. Ikke fordi jeg ønsker at nogen skal opleve det, men fordi jeg selv mener at have fået en større indsigt, efter selv at have mærket det på egen krop.

Brug eventuelt en ramme, der ligner ovenstående 8 møder eller 8 faser i en møderække. Dertil kan man benytte noget førstehjælp. Jeg har herunder listet 15 gode råd som jeg ved virker:

De 15 hurtige råd til den stressramte
1) Stress kan ramme alle.
Vi rammes af forskellige årsager, i forskellige grader og kræver forskellige veje ud. Stress handler slet ikke om styrke eller svaghed, men om overbelastning. Og det kan ramme alle, selv de stærkeste. Der er selvfølgelig personer, der kan klare at arbejde 12 timer i døgnet seks dage om ugen, og som ikke bliver personligt kede af det, fordi de skal fyre medarbejdere. Det handler heller ikke reelt om fysiske belastninger, men om mentale overbevisninger om trusler – en forestillet trussel. Måske er den ubevidst, og kan være skjult ift. Vores oplevelse af situationen. Den kan ofte blive synlig senere, når afstressning virker.  Forskning viser, at vi også starter på forskellige niveauer. Noget der skabt i vores gener, opvækst og udvikling.
2) Få ro, stop op og accepter at du skal ændre adfærd.
Der menes helt ro. Det nytter ikke at overlade indkøb, rengøring, hundeluftning, vasketøj, børneafhentning og madlavning til ”Den, der jo alligevel er hjemme hele dagen”. Det kan være svært at slappe af, hvis man har haft 150 km/t i flere måneder eller år. Hvis du vil leve, skal der ændres adfærd. En sygemelding kan være nødvendig. Og en stresssygemelding vare ofte 3-4 måneder. Du skal være opmærksom på, at en sygemelding ofte kommer med en dårlig samvittighed eller en følelse af manglende efterspørgsel på sine ressourcer. Men her skal du bruge dine ressourcer, på dig selv – blive rask, så du kan komme tilbage.
3) Forståelse, tolerance og masser af kærlighed.
Det er ret nemt at blive irriteret på sig selv og andre, der intet kan. Omgang med andre mennesker kræver et overskud man slet ikke kan mønstre i den situation.
Husk på, at det er fordi vedkommende har kunnet alt for meget, for længe, stressen er opstået og at det går over igen. Det er ikke fordi man er dum, led, doven, ond eller et dårligt menneske. Men sådan føler man sig og derfor er det især vigtigt, at fortælle at vedkommende er god nok, elsket og alt nok skal blive godt igen, for under et stresskollaps er det eneste man tænker, at man er uduelig, talentløs, en taber og at det nok er bedst, man slet ikke er her. De tanker må nogen meget gerne modsige!
4) Uddeleger alt praktisk.
Få en rengøringshjælp, betal børn/venner for praktisk hjælp, køb god takeaway eller lav indkøb på nettet.
Det er ikke, når man har det allerværst, at man skal skændes om praktiske ting. Den syge har rigeligt dårlig samvittighed i forvejen og gør oftest mere end vedkommende magter og den raske har også sit at se til, når en i husstanden er ude af ligningen.
5) Kend dine stress-signaler.
Dine stresssignaler er i virkeligheden signaler fra din underbevidsthed. Den våger over dig og giver signal, når du er på vej ind i noget, der ikke er rigtigt for dig. Disse signaler er i starten svage. Det kan være irritabilitet, lidt dårligt humør, lidt søvnbesvær – men hvis du ikke reagerer på dem, bliver de stadig kraftigere – og det kan ende med, at du bliver syg. Før en mindre dagbog over dine oplevelser af stress symptomer. Det vil være din vej til forståelse af dine årsager og vejen tilbage til en stressfri hverdag (gerne i en lille lommebog).
6) Kør mindre på autopilot.
Hold pauser i dagens løb. 5-10 minutters pause, 1 eller 2 gange om formiddagen, det samme om eftermiddagen og en halv times frokost. Det gør dig mere effektiv og du får det sjovere med dit arbejde. Del dine opgaver op i mindre dele 15-30 minutter og husk at fejre dine små succes’er. Du kan aldrig fejre for meget.
7) Sundhed.
Motion, søvn, mad og væske indgår i behandlingen i stress og ikke mindst depression. Motion har en række normaliserende funktioner på de ting, der går galt i dit nervesystem. Motion – alene eller sammen med venner, familie, kolleger eller andre. Søvn er vigtig, 7-8 timer er nødvendigt – hver nat. Mindre betyder blot, at du starter med minus på søvn-kontoen. Drik minimum 2 liter vand hver dag. Mad bør være varieret, økologisk og afmål i rette mængder ift. det aktuelle aktivitetsniveau. Husk på, at du ikke kan hælde mose- eller kloakvand på en Ferrari sportsvogn, og forvente at den kører – så hvorfor tro at kroppen kan arbejde på det.
8) Find balance mellem udfordringer og ressourcer.
Mængden af udfordringer skal tilpasses mængden af ressourcer. Er der for mange udfordringer i dit liv, giver det stress. Er der for få udfordringer, giver det kedsomhed og frustration, en anden slags stress.
9) Prioriter dine arbejdsopgaver.
Det vigtigste først, derefter rutineopgaverne. Og ikke omvendt. Læg en plan. Skriv planen ned. Husk at du skal prioritere hvad der skal ind i din hverdag, ikke hvad der allerede er i din hverdag. Valget om at inddrage det i hverdagen, er den reelle årsag til mange problemer.
10) Brug din indflydelse.
Jo mere indflydelse, du selv har på din situation, jo bedre er det for dit stressniveau. Tænk over, hvor du kan skaffe dig mere indflydelse. Snak med chefen, med kolleger etc. Hvis du ingen indflydelse har på din hverdag, skal du overveje om det er den hverdag du skal leve med fremover.
11) Vær tro mod dine inderste værdier/holdninger.
Du kan alligevel ikke lave dine holdninger om. Ofte opstår stress netop, når nogle af dine inderste værdier er under trussel fra omgivelserne. Eks: Er du til at gøre dit arbejde ordentligt, giver det stress, hvis der er så meget pres på dig, at du ikke kan nå det. Du kan føle dig presset til at sjuske.. og denne form for stress rammer hårdt.
12) Find en ressourceperson at tale med.
En partner, et familiemedlem, en HR-person, en chef, en ven.
13) Sæt specifikke mål – husk at nyde rejsen derhen.
Dine mål skal være i overensstemmelse med dine værdier. Værdier er overordnede, abstrakte, noget, du allerede har. Mål er konkrete, målelige og det tager måske lidt tid at arbejde henimod dem. Men når værdier og mål passer til hinanden, bliver det sjovt at opnå de enkelte mål. Husk at dit bevis for at være i mål, skal være realistisk – alternativet kan ende med en OCD.
14) Lyt til de professionelle.
Hvis rådet er, at der ikke skal ses TV to timer før sengetid, en daglig gåtur, meditation, afspænding eller lignende så følg det. Også selvom du altid selv ved bedst. Det gør du ikke når du er stresset. I dette tilfælde skal man lade kompetente mennesker guide en tilbage på sporet. Hård motion som fx løb frarådes til stressede, fordi man har rigeligt med stresshormoner i kroppen i forvejen. Gå-ture efter evne er bedre, det samme er massage, zoneterapi, karbade og at glo ud i luften. Og tag så at gå offline!!!
15) Søg hjælp – om nødvendigt.
StressCare.dk, Læge, Psykolog, StressCoach… ring på 2424 2389, for en tidsbestilling.